
Tarot og orakelkort
Min tilgang til kortlæsning
Kortlæsning er for mig en måde at skabe kontakt med min intuition. Hvadenten man tror på, at der er en guddommelig intelligens, som kan inspirere og guide os, eller om man ikke tror på, at der findes noget større end en selv, så kan kortene hjælpe med at skærpe kontakten til ens egen intuition.
Læsningen sker derfor altid i et samarbejde mellem os - men det er min erfaring, at man altid får noget nyt med sig hjem, som man ikke vidste i forvejen.
Kortene kan ofte pege på mulige veje at gå i fremtiden, men i min verdensforståelse er fremtiden ikke fastlagt - og den er heller ikke fuldstændig selvbestemt, for kriser og tilfældigheder vil altid opstå. Kortene kan derfor heller ikke læses for at spå om død og ulykke.
Kortlæsningen skal forstås som et øjebliksbillede af de vigtige pejlemærker i dit liv, som giver dig mere indsigt i handlemuligheder og hvad valgene kan resultere i.