top of page

Gruppecoaching for singlekvinder

Coachingen forløber over 6 gange hveranden lørdag fra 12-16 inkl. en pause. Udover coachingøvelser og samtale, vil der være visualiserings- eller meditationsøvelser, som man kan vælge at deltage i.

Hvad forløbet skal indeholder aftaler vi i fællesskab. Nedenstående beskrivelser af temaer kunne være noget af det, vi kom ind på i forløbet. Hvis der er andre temaer, du godt kunne tænke dig, der indgik i forløbet, så er du velkommen til at kontakte mig og præsentere din ide.

Tema 1: Tag temperaturen på dit liv

I dette tema vil vi gennem forskellige coachingøvelser stille skarpt på, hvilke områder af dit liv, du ønsker at ændre og du får konkrete redskaber til at skabe de forandringer, du ønsker.
Vi vil også undersøge, hvilke livsværdier der har været fremtrædende i dit liv indtil nu og du får mulighed for at beslutte, hvilke værdier du gerne vil leve dit liv efter fremover.
Der kan også være mulighed for at gå på opdagelse i, hvordan din historie kan forstås og fortælles med fokus på styrker og unikke erfaringer, som er dit personlige fundament for at indtage den plads i livet, som du drømmer om.

vandkant-min_edited_edited_edited.jpg

Tema 2: Kærlighed og dating

Kærlighed og nære relationer er noget af det mest betydningsfulde i livet, uanset om vi oplever, at det giver os tilfredshed eller smerte.
I dette tema vi vil fordybe os i spørgsmål såsom:

- hvordan ønsker du dine nære relationer skal være?

- hvornår føler du dig elsket?

- hvornår føler du kærlighed?

- Hvordan kan man forstå tiltrækning?
- Hvad kan man gøre for at bevare tiltrækning i længerevarende relationer?
- Hvordan undgår man at leve sit liv i venteposition, når partneren lader vente på sig.
- Hvordan kan man finde og bevare sin egen styrke i relation til en partner?

IMG_2210_edited_edited.png

Tema 3: Seksualitet

På mange måder er kvinder i dag ligestillede og seksuelt frigjorte. Og alligevel oplever mange kvinder problemer med:

- at føle lyst eller opnå orgasme

- at tåle åbent og frit om seksuelle og følelsesmæssige spørgsmål med deres partner(e)

- skam eller hæmninger i forhold til seksuelle lyster og præferencer

- at mærke og sætte seksuelle grænser eller udtrykke ønsker og behov.

Dette tema tilrettelægges i tæt samarbejde med deltagerne og altid ud fra en stor respekt for den enkeltes grænser.

solnedgang-min_edited.jpg
Gruppeforløb: Services
IMG_2137_edited_edited.jpg

Tema 4: Sundhed og krop

Kvinders forhold til egen krop er under pres fra mange sider. Bl.a. fra mediernes ofte urealistiske krops- og sundhedsidealer i kombination med en sundhedsindustri, som kan tilbyde alt fra medicinske løsninger til uendelige diæter og træningstiltag for at få kroppen til at makke ret.


I dette tema vil vi i stedet sætte fokus på glæden og stoltheden over kroppen. Vi vil gå i dybden med hvordan en egenkærlig tilgang til træning og mad kan se ud i dit liv - ikke ud fra specifikke diæter og træningstilgange, men ud fra hvad du og din krop trives med.

Gennem coachingøvelser får du mulighed for at se på, hvad dit forhold til din krop evt. forhindrer dig i og hvordan du i stedet kan leve det liv du drømmer om uden disse hæmmende overbevisninger.

j11-min_edited_edited.jpg

Tema 5: Netværk og venskabsrelationer

For nogle mennesker er venskaber og sociale relationer lige så nemt at skabe, som det er at trække vejret. For andre kan det være vanskeligt at skabe kontakt eller vedligeholde venskaber og relationer.

I denne workshop arbejder vi med, hvad der forhindrer dig i at opbygge og vedligeholde de relationer, du ønsker.

Måske er der nogle mønstre i forhold sociale relationer, du ønsker at give slip på og i stedet tiltrække nye mennesker til dit netværk.

j7-min_edited_edited.jpg

Tema 6: Spirituel udvikling

Min tilgang til spirituel udvikling er drevet af nysgerrighed og skepsis på samme tid. Jeg er af den overbevisning, at hvis man følger sin egen indre stemme, så kan man mærke, hvornår noget er sandt. Men hvordan bliver man i stand til at lytte til sin egen indre stemme og kan man være sikker på, at den aldrig tager fejl?


Med udgangspunkt i disse og lignende spørgsmål tager vi fat i forskellige aktuelle spirituelle tænkere. Vi taler om forståelser af ego, bevidsthed og loven om tiltrækning og hvordan man kan tage næste skridt i sin egen udvikling.

Gruppeforløb: Services
bottom of page